Modtag info
Kontakt
Mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Hvis du vil have information, når Spejder5kamp 2026 begynder at tage form så udfyld formularen til højre.
Om løbet
Spejder5kamp tester dig i dine spejderfærdigheder!
Grib dine 2 bedste spejderkammerater og dan et sjak, så kan I blive de næste vindere af Spejder5kamp.
Spejder5kamp er et spejderløb for alle spejdere - både grønne, blå, gule og røde. Det eneste krav er, at du er fra 11 og til og med 16 år.
Sjak
Et sjak består af tre personer som alle er inden for aldersgrænserne 11-13 år, 14-16 år eller udenfor konkurrence 11-16 år
På Spejder5kamp dyster I mod spejdere fra det meste af landet .
Der er to konkurrencer som er mulige at vinde i Spejder5kamp. Dysten i at løse alle løbets discipliner og få flest point for løsningerne og en dyst i TurnOut.
Vi kårer vinderne af Spejder5kamp om søndagen, hvor vinderne af løbets to konkurrencer bliver hyldet.
Læs mere om kravene for deltagelse under Spejderinfo i menuen.
Husk, at hvis du er blevet for gammel til at deltage i Spejder5kamp, kan du altid melde dig som hjælper. Se mere under Hjælper i menuen øverst.
Discipliner
Spejder5kamp består af 5 discipliner: Opgaveløb, orienteringsløb, forhindringsbane, en hemmelig disciplin og en gennemgående opgave, typisk af håndværksmæssig karakter.
Det er forskelligt fra 5kamp til 5kamp, hvilke spejderfærdigheder, I skal kunne for at klare jer bedst gennem løbet, så derfor er det bare med at få trænet i alt fra båltænding og primimad til krydsbesnøringer og kortlæsning og meget meget mere.
Hvor?
Spejder5kamp bliver afholdt på og i omegnen af Spejdercentret Gurredam.
Du finder Spejdercentret Gurredam på Gurrevej 322, 3000 Helsingør. Læs mere om os på centrets hjemmeside.
Pris
Prisen for Spejder5kamp 2025 er 350 kr/deltager.
Spejder5kamp
Tør du blive udfordret på alle dine spejderfærdigheder, både de nye high tech og de gode gamle klassikere?
Har du styr på både kort og kompas, båltænding, madlavning, pionering og alle de andre ting som du med garanti har lært i din spejdertid?
Deltag på det ultimative spejderløb: Spejder5kamp!
Spejder5kamp er arrangeret af de vildeste pionerer fra Spejdercentret Gurredam og bliver næste gang afholdt den 11.-13.september 2026.
Læs mere om løbet, disciplinerne og hvordan du tilmelder dig og dit sjak her på siden.
Vi glæder os til at udfordre dig!
Hjælper info
Vi planlægger altid stort og altid lidt større for hver gang vi afholder Spejder5kamp. Derfor inviterer vi alle interesserede til at hjælpe os med at gennemføre Spejder5kamp og give spejderne en vild oplevelse.
Som hjælper på Spejder5kamp bliver du sat til arbejdsopgaver eller til at stå på post. Pionererne klarer planlægningen og instruerer i, hvordan posterne eller disciplinerne kommer til at forløbe.
Er du hjælper på Spejder5kamp og dine spejdere deltager på løbet, skal du undlade at hjælpe dem undervejs. Det er naturligvis helt ok at sige hej til dem og spørge om de har det godt. Alt kommunikation om evt. hjemve, skader, spørgsmål generelt ol. skal spejderne gå til HQ med. Det er vigtigt for arrangørerne at spejderne får en oplevelse af at være af sted uden ledere og være på egen hånd.
Det koster 50 kr. at deltage som hjælper. Dette dækker mad i løbet af weekenden.
Det plejer knagme at være hyggeligt og er en fantastisk mulighed for at udbygge netværk, så kom og vær med!





